
Skole-
bestyrelsens arbejde
Skolebestyrelsens arbejde

Skolebestyrelsen fastsætter bl.a. principper for skolens virksomhed og godkender skolens budget indenfor de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen.
Derudover fører skolebestyrelsen tilsyn med skolens virksomhed (undtaget personale- og elevsager).
Læs mere om skolebestyrelsens opgaver i styrelsesvedtægten for Helsingør Kommunes skoler (PDF): Styrelsesvedtaegt-helsingoer-kommunes-skoler Filen åbner i et nyt vindue.
Forretningsorden for skolebestyrelsen for Skolerne i Snekkersten er vedtaget i august 2018 (PDF): Forretningsorden skolebestyrelsen 2018 Filen åbner i et nyt vindue.
Sagt på en anden måde, er skolebestyrelsensopgaver:
- Vi fastlægger principper for skolens virksomhed. Det betyder, at vi lægger de overordnede linjer for, hvordan vores skole skal være.
- Vi taler om samarbejdet mellem skole og hjem og undervisningens organisering – og vi fastlægger retningen for det.
- Vi godkender også skolens budget, og endelig beslutter vi også ordensregler og værdiregelsæt for skolen.
- Vi er med andre ord dem, der lægger pejlemærkerne ud for, hvordan vores skole skal være – og hvad der skal være retningen hos os. Ledelsen på skolen er så dem, der rent praktisk fører det ud i livet på skolen.
Hvordan arbejder skolebestyrelsen?
Vi taler altid i starten af skoleåret om, hvad det er, vi gerne vil nå i løbet af året – og så planlægger vi vores arbejde. Vi har et årshjul, som vi arbejder ud fra. Vi er blevet valgt for fire år, og vi har en overordnet ambition om at nå igennem de vigtigste principper for skolen i løbet af bestyrelsesperioden – vi er kommet ret langt med det arbejde. Her kan du se en liste over principperne for skolebestyrelsens arbejde. En af de ting vi har på vores liste til næste år, er en miljøpolitik for skolen. Det er ikke en af de ting, der er krav om, at vi laver, men det er noget vi har valgt til, fordi vi mener det er vigtigt.
En ting vi også har fået løbet i gang, er kontaktforældreordningen. Når der sker noget særligt på skolen, er det vigtigt, at vi bruger kontaktforældrene i klasserne – så vi får en føling med holdningerne i alle klasser.
Her kan du se de valgte medlemmer af skolebestyrelsen